Kæden NORMAL udvider med endnu en butik, når dørene åbner på Vestergade 11 i Struer den 27. maj. Åbningen markeres med events, konkurrencer og giveaways.
Struer Kommune
Erhverv
Nyheder
Foto: Normal
Den danske detailkæde NORMAL åbner snart en ny butik i Struer. Den nye butik får adresse på Vestergade 11 og bliver en del af kædens fortsatte vækst i både Danmark og resten af Europa.
Butikken åbner den 27. maj og vil ifølge kæden byde kunderne på en særlig indkøbsoplevelse med kendte mærkevarer, faste lave priser og et butikslayout, der skal inspirere til at gå på opdagelse blandt varerne.
“Vi sælger mærkevarer inden for make-up, husholdningsartikler, personlig pleje og en lang række basisprodukter, som mange allerede har stående på badeværelset eller bruger i køkkenet og til rengøring. Det gælder mærker som W7, Dove, Colgate, Milka og Neophos - og vi tilbyder dem til faste lave priser, der ofte ligger under den generelle markedspris,” forklarer Gry Sandager, fung. Country Manager.
Ifølge NORMAL bliver åbningen fejret med en stor åbningsfest med konkurrencer, events og giveaways til kunderne.
“Åbningsdagen er altid noget helt særligt - en dag, vi hver gang glæder os enormt til. Det er her, vi møder butikkens nye kunder for allerførste gang, og vi ser frem til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse,” siger Gry Sandager.
Faktaboks
NORMAL åbner ny butik i Struer den 27. maj
Butikken ligger på Vestergade 11
Kæden har mere end 1.000 butikker i 11 lande
NORMAL sælger blandt andet makeup, personlig pleje, husholdningsartikler og konfekture
Vi bruger nødvendige cookies til sikre, at siden fungerer korrekt, marketing-cookies for at forbedre din oplevelse samt statistik-cookies for at måle trafik. Du kan altid tilpasse indstillingerne ved at trykke på 'Cookie-indstillinger' i nedre venstre hjørne.
Accepter kun nødvendige cookies
Accepter nødvendige cookies, marketing-cookies (Facebook) og statistik-cookies (Google Analytics)